Get Adobe Flash player

R22 som kølemiddel

Dansk Køleforening har gennemført en undersøgelse blandt foreningens medlemmer om, hvor mange køleanlæg, der er i drift i Danmark med R22 som kølemiddel. Undersøgelsen er gennemført for at hjælpe branchen med at få overblik over, hvor mange og hvor store fyldninger, som er i brug i Danmark.

Undersøgelsen blev afsluttet 15. marts 2014. Undersøgelsen er gennemført som en ANONYM undersøgelse. Der er ikke oplyst noget om, hvor anlæggene findes i Danmark. Det drejer sig kun om antal anlæg i de enkelte størrelser, som Dansk Køleforening valgte at undersøge. 

Resultat af undersøgelsen: 

Udøvende køle- og varmepumpefirmaer
15 deltog i denne gruppe
0-10 kg 420  
10-100 kg 149  
Over 100 kg 19  
Ejer eller slutbruger
6 deltog i denne gruppe
0-10 kg 16  
10-100 kg 15  
Over 100 kg 2  
Rådgivende ingeniør eller lignende
3 deltog i denne gruppe
0-10 kg 21  
10-100 kg 27  
Over 100 kg 11  
Samlet resultat for alle grupper
Samlet deltog 24 i undersøgelsen
0-10 kg 457  
10-100 kg 191  
Over 100 kg 32  
   

Der er registreret 293 kølefirmaer på www.kmo.dk, som er godkendt til at arbejde med HFC køleanlæg med over 2,5 kg kølemiddel. Nogle af firmaerne er måske ikke aktive. Hvis 250 firmaer er aktive og de 15 deltagende i undersøgelsen er repræsentative for kølebranchen betyder det, at der samlet er dette antal anlæg i Danmark med R22 kølemiddel:

Udøvende køle- og varmepumpefirma
0-10 kg 7.000  
10-100 kg 2.483  
 Over 100 kg  316  

OBS! Der er intet videnskabeligt belæg for ovenstående tal udregnet som et forsøg på at få et overblik!

Baggrund for undersøgelsen:
Efter 1. januar 2015 er det ikke længere tilladt at anvende R22 ved servicering af køleanlæg indeholdende R22 som kølemiddel. Anlæggene må gerne køre videre så længe, der ikke skal anvendes R22 til serviceringen. I det øjeblik, der bliver behov for at aftappe eller påfylde R22 i forbindelse med f.eks. udskiftning af en eller flere komponenter i anlægget, skal anlægget skrottes og erstattes af et køleanlæg med lovligt kølemiddel. Hvis det kan lade sig gøre at holde fyldningen indespærret i en del af køleanlægget f.eks. på receiveren, må der gerne udskiftes komponenter i anlægget.

OBS! R22 må ikke aftappes midlertidigt på en serviceflaske og derefter påfyldes anlægget igen efter 1. januar 2015.

Dansk Køleforening har gennemført denne undersøgelse for at skabe overblik over, hvor mange anlæg der er i drift i Danmark med R22 som kølemiddel. Anlæg med under 10 kg kølemiddel kan ofte konverteres til at anvende et HFC kølemiddel som erstatning for R22. Anlæg med over 10 kg kølemiddel må ikke konverteres til at anvende et HFC kølemiddel, da dette er omfattet af den danske såkaldte "10 kg regel", der foreskriver at HFC kølemidler alene må anvendes til serviceformål i eksisterende køleanlæg. Miljøstyrelsen fortolker reglen sådan, at anvendelse af HFC til konvertering af et R22 anlæg ikke er anvendelse til serviceformål.